Se flere nyheder fra High:Five
 
 
 
http://highfive.net
----------
Facebook
----------
Twitter
----------
Linkedin
----------
Nyhedsbrev september 2017 :: 18/9 2017
 
Fundamentet – få et hus på cv’et

For at imødekomme den store efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen, har Kriminalforsorgen og High:five sat et nyskabende OPS (Offentlig-privat samarbejde) i søen. Projektet har fået navnet ’Fundamentet – få et hus på cv’et’ og henvender sig til indsatte i Jyderup Fængsel.

Helt konkret opføres en hal, hvor der bliver bygget huse i mini format (1:1). Husene bygges som originalhuse med mure, tag, vinduer og døre, trægulve, vægge, fliser mv.  Husene vil få indlagt kloak, vand og el, og der etableres badeværelse og køkken/bryggers med installationer til fx hårde hvidevarer.

Der etableres således en byggeskole, med en række kurser inden for bygge- og anlæg. Tilsammen giver disse de indsatte mulighed for at afprøve forskellige håndværksfag, og at erhverve sig kundskaber og AMU beviser inden for byggeriets mange områder.

Som en ekstra gevinst, er de AMU kurser, som man gennemfører i projektet, meritgivende i forhold til erhvervsuddannelsens grundforløb. Samtidig kommer de indsatte i tæt kontakt med private virksomheder, som indgår i projektet på forskellige niveauer.

Fundamentet er støttet af Tryg Fonden og de indledende forberedelser er allerede gået i gang. Det forventes at hallen står klar ved årsskiftet. Der er dog allerede begyndt AMU forløb inden for bl.a. rørlægning. 

 

 

 

 
Cowi har evalueret High:five

Cowi har, på opdrag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, netop færdiggjort en rapport som skal danne grundlag for en evt. fremtidig satspuljebevilling. Her præsenteres resultaterne for perioden 2013 – 2016 og delvist 2017.
Resultaterne er overordentlig positive:

  • High:fives indsats giver et overskud både for de offentlige budgetter og set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Dette overskud genereres allerede efter en meget kort periode.
  • High:five gør en positiv forskel for de unge, som vi hjælper, sammenlignet med en kontrolgruppe. Det gælder bl.a. at unge som High:five hjælper:
  1. Får færre for domme for kriminalitet
  2. Får større tilknytning til arbejdsmarkedet, og tilsvarende er færre er på offentlig forsørgelse

High:five opnår samlet set målsætningen om at etablere 250 ordinære job og uddannelsesmatch.
Cowi har desuden afdækket, analyseret og vurderet OPS (Offentlig-Privat Samarbejde).
Her fastslår Cowi, at:

  • High:five varetager en opgave, som hverken virksomheder, fængsler eller kommuner kan løfte på egen hånd.
  • OPS opleves som meget relevant blandt alle aktørerne og målgruppen selv, da det er lykkes at bygge bro mellem de indsatte og arbejdsmarkedet.
  • De relationer som opbygges under OPS, er meget relevante ift. at sikre ordinær beskæftigelse og større fastholdelse.

Læs den fulde rapport


I High:five glæder vi os naturligvis meget over de positive resultater, der er skabt og fortsat skabes i samarbejde med virksomheder, myndighedernes og de unge.
Konklusionen er, at vi kan flytte bjerge, når vi arbejder sammen!  

 
 
 

Ansøgning om fortsat finansiering af High:five
High:fives satspuljebevilling udløber ved årsskiftet i år. High:five Fondens bestyrelse har derfor indsendt en ansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om fortsat finansiering og udvidelse af High:fives kriminalpræventive arbejde.

Ansøgningen understøttes af evalueringer, cost benefit analyser, samt støtteerklæringer fra Kriminalforsorgen, Politiet, kommuner og private virksomheder.

Statspuljeforhandlingerne pågår hen over efteråret, hvor det vedtages hvordan puljemidlerne fordeles.

 
 
 

Nyhedssiden vil løbende blive redigeret med nyt omkring High:five, vore unge, virksomheder, mentorkurser, og nye initiativer fra vore lokale område. Hvis du har emner, som du synes, vi bør skrive om på vores nyhedsside, så kontakt sekretariatet info@highfive.net

 

High:five. International House. Kontor 217. Center Boulevard 5. 2300 København S. Telefon 51 17 00 11. info@highfive.net High:five er en del af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar og er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. H.K.H. Prins Joachim er protektor for High:five.