skip to Main Content

18 år senere

I 2006 tog erhvervsnetværket ”Virksomhedsforum for Socialt Ansvar” initiativ til at etablere organisationen High:five.
High:five fik til opgave at hjælpe tidligere straffede ud i ordinært arbejde eller uddannelse, og hjælpe private eller offentlige virksomheder med at ansætte dem og fastholde dem i et nyt liv.

Mere end 10.000 tidligere straffede har siden 2006 været i kontakt med High:five.
Tusindvis har fået et arbejde, og tusindvis af virksomheder har fået go-de ansatte.

I dag samarbejder High:five med myndigheder og virksomheder over hele landet, og med brancheorganisationer, faglige organisationer og adskillige NGO’er.

Næsten 1.000 tidligere straffede rettede henvendelse til High:five i 2023 for at komme i job, og næsten 200 virksomheder rakte hånden frem for at ansætte dem.

High:five står i dag på et stærkt fundament.
Vi løser en vigtig samfundsopgave og motiverer til en positiv forandring i samfundet.

Vi har succes. Men det har vi kun fordi tidligere straffede gerne vil i job, virksomhederne vil ansætte dem, og fordi vi har et godt samarbejde med myndighederne.
Vi kan ikke noget alene. Det er vi meget bevidste om.

”Det gyldne mellemled”
Vi har siden 2006 haft et mål om at arbejde fra midten af samfundet – midt mellem myndigheder og virksomheder -, og derfra skabe de opti-male og bæredygtige match mellem tidligere straffedes ønsker og ev-ner og virksomhedernes krav og forventninger.

Forudsætningen for at lykkes har altid været en mangfoldig personale-gruppe, der har erfaringer fra både politiet, kommunerne og kriminalfor-sorgen, samt fra private virksomheder, og som evner at forstå, kommu-nikere og samarbejde med alle partnere omkring os.

Prioritering af succes
Vores mål har altid været at skabe økonomisk værdi for samfundet. For os alle sammen.
Vi har igennem årene erfaret, at det kræver, at vi skarpt prioriterer vær-diskabelsen.

Det første og vigtigste er, at virksomhederne får succes og værdi ved at ansætte tidligere straffede. Når de gør dét, vil de fastholde medar-bejderen i jobbet.

For det andet. Når tidligere straffede ansættes i et helt normalt job, som de ønsker og magter, og med ordinær løn fra første ansættelsesdag, forpligtes de til at levere. At gøre en indsats. De fastholdes i jobbet, og det giver dem dét de ønsker, nemlig et helt normalt liv. Altså værdi.

Først når det sker, får samfundet værdi.
Denne værdiskabelse er både i form af færre offentlige udgifter og øge-de skatteindtægter.
Eksterne økonomer beregner samfundsværdien til at være 18 gange højere end investeringen.

Tak
På vegne af High:fives personale og bestyrelse, vil jeg gerne takke alle vores gode samarbejdspartnere for et rigtig godt samarbejde de sidste 18 år, og takke alle de socialt ansvarlige virksomheder, der gør det muligt for tidligere straffede at få en ny og bedre fremtid.

Lad os sammen forandre fremtiden.

Med venlig hilsen
Ole Hessel
Direktør i High:five

Sommerhilsen 2024
juli 2024

Sommerhilsen 2024

Selv om vejret måske ikke altid synes at have forstået det, så er det sommer i Danmark. High:fives medarbejdere er, som alle andre, på vej på ferie, men som altid…

Håndværker måler op
april 2024

Ny gældsinddrivelsesmetode kan give bagslag

Vi har sagt det før, og vi siger det igen – tidligere straffedes gæld til det offentlige er et stort problem! Ikke kun for den tidligere straffede, men faktisk også…

Ung mand med computer
marts 2024

Kolossal økonomisk klemme for tidligere straffede

Gæld til det offentlige efter endt afsoning er én af de mange store udfordringer, som vi oplever, at ’vores’ tidligere straffede kæmper med. Ikke nok med, at gælden tilskrives enorme…

Back To Top