global
wrap-menu-top
wrap-menu-global
Menu
horizon-top
horizon-top

HVER ISÆR KAN VI GØRE LIDT.

SAMMEN KAN VI GØRE MEGET.

Se mennesket bag straffeattesten

10. marts 2014

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) har taget initiativ til en indsats, der skal få virksomheder til at overveje, om det er nødvendigt at se en straffeattest, når de ansætter nye medarbejdere. Anledningen er digitaliseringen af straffeattester, som kan betyde en stigning i brugen af dem. DKR opfordrer virksomhederne til at bruge straffeattesterne med omtanke og møde mennesket bag straffeattesten uden fordomme.

Samtidig ønsker DKR at give tidligere kriminelle en tro på, at det kan lade sig gøre at komme i job. De skal lægge kriminaliteten bag sig og være ærlige om deres fortid, når de møder arbejdsgiveren. Indsatsen består af to film, som kan ses nedenfor.
  
Filmen ”Brug straffeattester med omtanke”
Mange virksomheder beder om at se en straffeattest, når de skal ansætte nye medarbejdere. Men er det altid nødvendigt? Det Kriminalpræventive Råd opfordrer virksomheder til at bruge straffeattester med omtanke. Straffeattesten siger nemlig ikke noget om ansøgerens faglige kvalifikationer og motivation til at arbejde. Virksomhederne kan være med til at give den tidligere straffede et nyt positivt livsindhold, for med et job er der større chance for at undgå tilbagefald til kriminalitet.

 

 

 

Filmen ”Har jeg en chance?”
Mange tidligere kriminelle tror det er umuligt at komme i job efter endt afsoning. Det Kriminalpræventive Råd vil i en lille film vise, at det kan lade sig gøre at få et arbejde – men man skal tro på sig selv og fortælle sandheden om fortiden, når man møder arbejdsgiveren. Filmen er særligt tænkt til unge kriminelle, der har afsonet deres første straf.  Den kan bruges af jobcentre og til udslusningssamtaler med de unge.

 

 

Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

 

 

Se mennesket bag straffeattesten! Er det nødvendigt at se en straffeattest?
Right