Se flere nyheder fra High:Five
 
 
 
https://highfive.net
----------
Facebook
----------
Twitter
----------
Linkedin
----------
Nyhedsbrev december 2016 :: 21. december 2016
 
Et godt år for High:five

Mens året 2016 langsomt rinder ud og forberedelserne til julen og årsskiftet er i gang, stopper vi op for en stund og gør status for året, der snart er gået.

 

2016 har været et godt år for High:five.

 

Vi indledte året med stiftelse af High:five Fonden. Fonden blev etableret med økonomisk støtte fra OAK Foundation, Bikubenfonden, Lauritzenfonden, Withfonden, Den Sociale Arbejdsmarkedsfond, og virksomhederne Grundfos, Falck og DFDS, og vi takker dem alle for deres bidrag.

 

I januar måned afholdte High:five en reception for fejring af vores 10-års jubilæum, og opbakningen var stor. Blandt deltagerne var H.K.H. Prins Joachim, der er protektor for High:five, Claus Hjort Frederiksen, Inger Støjberg, fonde, virksomheder og samarbejdspartnere.

 

High:five er nu forankret i High:five Fonden og 10 års indsats er markeret.

 

 

 

 
'De uslebne diamanter'

High:five har i efteråret 2016 udsendt bogen ”De uslebne diamanter”, hvor virksomheder og ansatte fortæller om gode erfaringer og udfordringer med at inkludere tidligere straffede på arbejdsmarkedet. Rigtig mange har bidraget til bogen, og vi sender en stor tak til alle for jeres deltagelse. Bogen er lagt online på vores hjemmeside. 

 

 
Tak

Tusind tak til alle interessenter og samarbejdspartnere for et godt 2016.

Vi glæder os til 2017 og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. 

 
 
 

Positive resultater i 2016

Vi forventer at nå vores måltal med 250 ordinære job- og uddannelsesmatch ved udgangen af 2016.

Tilstrømningen af motiverede og engagerede ansøgere, der ønsker vores hjælp til at komme ud til et normalt arbejdsliv, er støt stigende. Samtidig har antallet af virksomheder, der ønsker at hjælpe ansøgerne med at nå drømmene, aldrig været højere.

Myndigheder og virksomheder skal have en stor tak for det gode og konstruktive samarbejde, som vi har haft i 2016. Når vi arbejder sammen og hjælper hinanden, kan der skabes store resultater. 

 
 
 
 

Offentlig - privat samarbejde

Samarbejdet med Kriminalforsorgen om at involvere virksomheder rundt om i landet i den faglige og boglige opkvalificering af indsatte i fængslerne gennem Offentlig-Privat Samarbejde viser et stort potentiale. Kriminalforsorgens institutioner er positive og rigtig mange virksomheder har vist interesse for at deltage.

Målet er, at vi ved fælles indsats kan gøre indsatte i danske fængsler dygtigere mens de afsoner, så deres muligheder for at skabe sig et lovlydigt liv efter afsoning forøges. 

 
 

Nyhedssiden vil løbende blive redigeret med nyt omkring High:Five, vore unge, virksomheder, mentorkurser, og nye initiativer fra vore lokale område. Hvis du har emner, som du synes, vi bør skrive om på vores nyhedsside, så kontakt sekretariatet info@highfive.net

 

High:five. International House. Center Boulevard 5. Kontor 217. 2300 København S. Telefon 51 17 00 11. info@highfive.net

Projekt High:five er en del af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar og er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. H.K.H. Prins Joachim er protektor for High:five.