Se flere nyheder fra High:Five
 
 
 
https://highfive.net
----------
Facebook
----------
Twitter
----------
Linkedin
----------
Sommerhilsen fra High:five :: 28. juni 2021
 
Sommerhilsen fra High:five

Sommervarmen har lagt sig over Danmark. Pulsen falder. Ferien er på vej.

 

Vi ser nok alle tilbage på en tid, der har været alt andet end normal.

Nedlukninger, begrænsninger og bekymringer har fyldt vores hverdag og vores tanker.

Den frihed, som vi har taget for givet, har pludselig fået en helt ny værdi.

 

Organisationen High:five har også været påvirket.

Vores offentlige samarbejdspartnere har været ramt af nedlukning det meste af 2020 og i starten af 2021. Mange virksomheder har været lukkede, mens andre har haft fremgang. Men de unge, der søger vores hjælp til at komme i arbejde, er fortsat strømmet ind i et stigende antal.

 

I High:five har vi navigeret igennem udfordringerne og skabt gode resultater i 2020.

Der er etableret flere individuelle match i 2020, end der blev i 2019.

Vores samarbejde med fængsler, erhvervsskoler og virksomheder om etablering af kvalificerende kurser for indsatte (OPS), har desværre været lukket i mere end et år på grund af COVID-19.

 

Fremtiden ser lys ud

Hverdagen er fortsat travl og fremtiden er lys for High:five.

Det strømmer ind med gode, motiverede unge, virksomhederne viser ansvarlighed og vores samarbejde med myndighederne er tæt og godt.

 

High:fives bestyrelse har sendt ansøgning om midler til en øget indsats fra 2022.

 

Vores ambition er at øge antallet af individuelle match og OPS-arbejdet, samt styrke samarbejdet med kommunerne og politiet om en lokal, forebyggende indsats.

 

Vores succes skabes igennem et godt samarbejde med myndigheder og virksomheder.

Jeg sender derfor jer alle en varm tak for samarbejdet.

Sammen kan vi så meget mere.

 

Med ønsket om en rigtig god sommer. 

 

Ole Hessel, direktør, High:five

 
 
 
 
 

Nyhedssiden vil løbende blive redigeret med nyt omkring High:Five, vore unge, virksomheder, mentorkurser, og nye initiativer fra vore lokale område. Hvis du har emner, som du synes, vi bør skrive om på vores nyhedsside, så kontakt sekretariatet info@highfive.net

 

High:five. Kontor 217. Center Boulevard 5. 2300 København S. Telefon 51 17 00 11. info@highfive.net High:five er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. H.K.H. Prins Joachim er protektor for High:five.