Det er med stor glæde, at vi har modtaget nyheden om, at High:five er blevet bevilliget midler fra Finansloven, så vi kan forsætte vores indsats for at skabe job og uddannelse til tidligere, kriminelle unge. High:five har eksisteret siden 2006. I årene, der er gået, har vi blandt andet: - - Samarbejdet med mere end 4.000 socialt ansvarlige virksomheder
- - Hjulpet mere end 5.000 unge i job eller uddannelse
- - Etableret et godt og tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, politikredsene, kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og utallige NGO’er
- - Arbejdet for at ændre samfundets og virksomhedernes syn på straffeattester
- - Arbejdet for at ændre reglerne for dømtes gæld til sagsomkostninger
- - Taget initiativ til OPS (offentligt privat samarbejde), hvor private virksomheder tager del i opkvalificering af indsatte i fængslerne
- - Været en del af samarbejdet om et hav af OPS-forløb i fængslerne, hvor næsten 800 afsonere har modtaget AMU bevis på deres nyerhvervede færdigheder
Nu har vi mulighed for at forsætte vores arbejde og det gode samarbejde på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder. Og vi har ikke tænkt os at hvile på laurbærrene. High:fives bestyrelse og alle medarbejderne takker forligspartierne for bevillingen og for den anerkendelse, der vises det arbejde, som vi og vores mange samarbejdspartnere yder for at få flere udsatte unge ud af kriminaliteten og i job eller uddannelse. Tusind tak og et kæmpe ”highfive” til de mange, målrettede unge, virksomheder, virksomhedsledere, medarbejder i virksomhederne, offentligt ansatte og andre samarbejdspartnere for jeres velvilje, tillid, engagement og utrættelige indsats for at skabe et tryggere og bedre samfund for os alle. Sammen forandrer vi liv! |