Skip to content
Jeg blev fyret, da de så min straffeattest

“Jeg blev fyret, da de så min straffeattest”

Da Maria kom ud af fængslet som 22-årig, vidste hun, at hun ville noget andet med sit liv. Hun fik en prøvevagt i et supermarked, mødte op og passede sit arbejde, indtil de bad om hendes straffeattest. Så var hun ude igen.

“Man mister troen lidt og tænker: Hvem vil overhovedet have mig?”

Gennem High:five fik Maria alligevel en mulighed og startede i en lokal Coop-butik. Det betød meget for hende, at nogen troede på hende. I starten holdt hun sig tilbage og var nervøs for at træde forkert.

“Jeg var bange for, om det kunne ses på mig, at jeg havde siddet inde.”

Det kunne det ikke. I dag har hun arbejdet i den samme butik i tre år, har gode kolleger, en chef der lytter og en hverdag med opgaver, der skal løses.

At få et fast arbejde har ændret noget for Maria. Hun føler sig set som et menneske og har fået en ny tro på sig selv. Hun sætter især pris på hverdagen. At stå op og gå på arbejde og komme hjem og være sammen med sin mand og sin datter.

Hun ved godt, hvilke fordomme der findes. For eksempel at man ikke kan stole på folk med en kriminel fortid, og at man hurtigt bliver sat i en bestemt bås.

“Men man kan ikke se det på os,” siger hun og tilføjer: “Dem, der har noget at miste, arbejder hårdt.”

For med en plettet straffeattest får man ikke mange chancer. Når muligheden er der, handler det om at gribe den.

Coop er en af vores samarbejdspartnere, som vælger at se udover straffeattesten og give mennesker mulighed for at vise, at de kan. Det er ikke en selvfølge.

Vi deler Marias historie i anledning af Danish Diversity Week. Diversitet handler også om dem, der gerne vil arbejde, men ikke altid får chancen.

Maria ønsker at være anonym af hensyn til sin familie. Derfor er navnet opdigtet.

Kevin får en ny start hos CRH Concrete
maj 2026

De fleste kender Kevin for hans smil. Altid positiv.

Første gang vi mødte ham, var i Udslusningsfængslet i Skejby. Han var ved at afslutte sin afsoning og skulle finde fodfæste i hverdagen udenfor. Snakkesalig og nysgerrig. Tydelig om, at han…

Hvem ansætter egentlig en tidligere straffet?
april 2026

Hvem ansætter egentlig en tidligere straffet?

I dag var en gruppe indsatte samlet til Job Dag i Kragskovhede Fængsel, hvor virksomheder fortalte om deres arbejdsplads og om muligheden for at komme i job hos dem, når…

Socialt Samarbejdsbevis til Østergaard Entreprise
april 2026

Socialt ansvar er ikke bare en strategi – det er noget, man gør

Hos Østergaard Entreprise A/S har de valgt at gøre det. For et år siden sagde de ja til Zaen. En ung mand med en kriminel fortid og uden erfaring i…

Back To Top