Vi har sagt det før, og vi siger det igen – tidligere straffedes gæld til det offentlige er et stort problem! Ikke kun for den tidligere straffede, men faktisk også for dig og samfundet som helhed. ”Hvorfor det?”, tænker du måske. Det vil vi komme med et eksempel på, her.
”Ved du, om reglerne for afvikling af gæld til sagsomkostninger bliver ændret?”
Dette spørgsmål fik Ole Hessel, High:fives direktør, da han i Påsken blev ringet op af ”Kenneth”.
For to år siden blev Kenneth løsladt efter at have afsonet en dom på 3 år.
Han har efterfølgende fået en ’regning’ på en halv million kroner for sagsomkostninger i forbindelse med retssagen.
Under afsoningen besluttede Kenneth sig for at leve et kriminalitetsfrit liv. Derfor tog han en uddannelse i fængslet, og arbejder nu som byggeleder. Han tjener 45.000 kr. om måneden.
Når han har betalt sin skat, trækkes der automatisk 11.000 kr. om måneden i afdrag på gælden.
”Fint,” tænker mange nok. Men sagen er den, at Kenneth har et minimalt beløb at leve for, og pga. gælden er det ikke muligt for ham at låne penge i banken til bolig eller bil.
Gældfri om 20 år
Det er den fremtidsudsigt, som Kenneth har.
Kenneth kunne have meldt sig i ledighedskøen, da han blev løsladt. Så skulle han ikke afdrage på sin gæld og værre endnu – han var måske havnet i den kriminelle løbebane igen.
Men det gjorde han ikke.
Han gjorde præcis dét, som vi gerne vil have dømte til at gøre.
Han ændrede sit liv. Tog en uddannelse, fik et ordinært arbejde og bidrager nu positivt til samfundet.
Det skal vel belønnes, og ikke straffes?
Da Kenneth fik sin dom, lød den ikke på 3 års velfortjent fængselsophold OG en 20-årig gældsforpligtelse, der vil gøre det umuligt for ham at leve et liv på lige fod med de kollegaer, som han er byggeleder for.
”Gæld fra sagsomkostninger kan betragtes som direkte risikofaktor for ny kriminalitet” – Institut for Menneskerettigheder
En rapport lavet af Institut for Menneskerettigheder i 2023 peger på, at det eksempelvis kan have enorme psykiske konsekvenser for børn og unge (15-17 år), samt ”fastholde dem i kriminalitet på et tidspunkt, hvor de befinder sig på et særligt sårbart tidspunkt i tilværelsen – overgangen til livet som voksen.”
Ydermere viser interviews i rapporten, at gælden fra sagsomkostningerne bliver så uhåndgribelig, at gælden i stedet bliver et statussymbol for de indsattes kriminelle handlinger og investeringer i et kriminelt miljø. Det anvendes til at vinde intern respekt og derved opbygge et hierarki i fængslerne.
Noget, der derimod kan betragtes som en positiv indvirkning på børn og unge i de kriminelle miljøer, er uddannelse og arbejde. Det styrker tilknytningen til samfundet, resocialiserer og kan forhindre ny kriminalitet.
Er du interesseret i at læse mere fra rapporten, kan den findes her: Institut for Menneskerettigheder: Rapport 2023 – Sagsomkostninger i straffesager kan fastholde børn og unge i gæld
Forventet behandling af lovforslag til efteråret
I telefonen forklarede Ole til Kenneth, at der i øjeblikket sidder et udvalg på Christiansborg, der skal komme med et forslag til en ændring af reglerne for afdrag på gæld til sagsomkostninger. Derfor er Kenneth nødsaget til at vente på en eventuel ændring. Responsen var et opgivende suk.
I High:five har vi fuld forståelse for, at der er krav om, at dømte gerningsmænd skal betale de omkostninger, der har været i den sag, som de bliver dømt i.
Men tænk lige over det. Er ovenstående eksempel rimeligt? Er det en bæredygtig model?
Det synes vi ikke. Og dette er blot én person ud af rigtig mange, der sidder i denne økonomiske klemme.
Derfor håber vi, at reglerne for gæld til straffesagsomkostninger ændres, så vi som samfund motiverer alle dømte til at gøre som Kenneth.
Og det skal hellere være før, end senere.
“Gæld eksempelvis kan have enorme psykiske konsekvenser for børn og unge (15-17 år), samt fastholde dem i kriminalitet på et tidspunkt, hvor de befinder sig på et særligt sårbart tidspunkt i tilværelsen – overgangen til livet som voksen.”
– Institut for Menneskerettigheder, 2023
