Skip to content

Sommerhilsen 2024

Selv om vejret måske ikke altid synes at have forstået det, så er det sommer i Danmark.
High:fives medarbejdere er, som alle andre, på vej på ferie, men som altid vil der være medarbej-dere til rådighed hen over sommeren.

Vi har haft et rigtig travlt forår, hvor der har været fokus på at skabe job og uddannelse til vores målgruppe, profilere vores vigtige arbejde, og indgå nye samarbejder.

389 tidligere straffede ansøgere er registreret i løbet af det første halve år af 2024.
Af disse er 112 matchet i job eller uddannelse, og vi har i samarbejde med fængslerne skabt rele-vant uddannelse til 111 indsatte, hvor vores virksomheder har deltaget aktivt i uddannelsen.

Igen i år må vi erkende, at vi ikke kan nå at hjælpe alle dem, der beder om vores hjælp, men selv om arbejdspresset og forventningerne til os stiger, vil vi ikke gå på kompromis med den kvalitet, som vi vil levere.
Grundighed er tidskrævende, men resultaterne bliver også derefter. Grundig screening af ansøge-re skal sikre, at virksomhederne får motiveret og kvalificeret arbejdskraft, som skaber værdi for virksomhederne. Det fastholder de tidligere straffede i et nyt liv, og kun derved skaber vi en sam-fundsværdi, der af økonomer måles til 18 gange vores bevilling.

Næsten 100 nye virksomheder er kommet til i løbet af foråret, og mange af dem har selv rettet henvendelse til os for at få hjælp til at ansætte vores målgruppe.
Det er vi rigtig glade for. For det viser et stigende, socialt engagement blandt virksomhederne, og samtidig viser det virksomhedernes store tillid til vores arbejde og kvalitet af det.

High:five har søgt og fået en ekstra bevilling fra Kriminalforsorgens Civilsamfundspulje med hen-blik på at opjustere rådgivning af indsatte og etablering af flere job til løsladte.
Vi takker Kriminalforsorgen for midlerne og er i gang med at rekruttere ansatte til indsatsen, som forventes at starte i august 2024 og løbe frem til udløbet af 2025.

High:five har taget initiativ til at etablere et netværk af de organisationer, der samarbejder med Kriminalforsorgen. Organisationerne har holdt de første møder, hvor vi har udvekslet viden om, hvad vi hver især gør, drøftet et øget samarbejde mellem organisationerne, og drøftet muligheder for forbedring af den samlede, resocialiserende indsats. Direktoratet for Kriminalforsorgen har samtidig etableret et Civilsamfundspanel, hvor organisationerne også deltager.
Samarbejdet på tværs af samfundet er derved øget, og det er en nødvendig forudsætning for at skabe de bedst mulige resultater af vores samlede indsats. For sammen kan vi mere.

High:five deltog også i år på Folkemødet på Bornholm, hvor vi mødte samarbejdspartnere og poli-tikere, deltog i oplæg og fik inspiration fra de mange debatter.
Igen må man knibe sig selv i armen over demokratiet i Danmark og glædes over, at vi her i landet kan dele synspunkter og meninger i god ro og orden. Lad os aldrig tage det for givet.

Rigtig god sommer!

Ole Hessel
Direktør i High:five

Portræt af direktør Ole Hessel
juni 2026

Sommerhilsen 2026

Solen står højt på himlen, og foråret er blevet til sommer. Ferien banker på døren. Pulsen går ned. Vi gør status på foråret 2026. 478 tidligere straffede har i årets…

Samtale om gæld til sagsomkostninger på Christiansborg
juni 2026

Gæld til sagsomkostninger spænder ben for livet efter straf

”Jeg blev løsladt fra et fængsel og afsoner nu i et økonomisk fængsel, som jeg aldrig bliver løsladt fra”. Det var Daniels ord til Karina Lorentzen Dehnhardt, som han sammen…

Daniels gæld gør det svært at føle, at han nogensinde får lov til at begynde forfra
maj 2026

Der er dage, hvor jeg stadig føler mig som kriminel

Daniel står op hver morgen og møder ind på arbejde. Han bor sammen med sin kæreste, passer sit job og insisterer på at holde fast i det liv, han har…

Back To Top