Skip to content

Stærkt samarbejde og viljestyrke binder sløjfen

Ingen kan alt, men sammen kan vi meget!
Derfor vil vi gerne dele historien om Kasper, Hustømrerne, Aarhus Tech og High:five. Og om Anders Winnerskjold, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, samt Janus Hans Hedemann, Chef for Unge, Uddannelse og Job i Aarhus Kommune, som vovede sig en tur op på stilladset på byggepladsen til en snak om samarbejdet.

Det er nemlig meget afgørende, at dem, der tager beslutningerne og skaber rammerne, også kommer ud og ser, hvad det har af betydning i praksis. Så tak, fordi I havde lyst til dette!

Også en stor tak til Kasper, som vi er stolte af og glade for, havde lyst til at fortælle sin historie.
Og til vores samarbejdspartnere Hustømrerne og Aarhus Tech, der altid bærer fanerne stolt og gør en vigtig indsats!

Samarbejdet skaber værdi
Værdi for Kasper, der får muligheden for et liv med arbejde og i selvforsørgelse.
Værdi for Hustømrerne, der mangler arbejdskraft og kan dokumentere deres sociale indsats.
Værdi for Aarhus Tech, der får deres elever ud i lære.
Værdi for Aarhus Kommune, der nu har en borger, som bidrager positivt til samfundet.
Værdi for os alle sammen, der undgår risikoen for evt. mere kriminalitet og udgifter forbundet med dette.

Til mødet havde vores konsulent, Berit, medbragt en beregning på den årlige samfundsøkonomiske værdi, som samarbejdet skaber. Læs præcis hvor meget, i teksten nedenfor.

Beregningen er lavet via Den Sociale Bæredygtighedsberegner (GROW). Den viser den minimumsgevinst, som virksomheden bidrager med til samfundsøkonomien, når de ansætter fra kanten af arbejdsmarkedet.
Den er et nyttigt gratis værktøj til rapportering af den sociale bundlinje og ESG-regnskabet. Læs mere om den her: GROW: Den Sociale Bæredygtighedsberegner

Læs hele historien fra AARHUS TECH: LinkedIn: AARHUS TECH – Sammen om en ny og bedre vej i livet

Billederne er venligst udlånt af AARHUS TECH.

Kevin får en ny start hos CRH Concrete
maj 2026

De fleste kender Kevin for hans smil. Altid positiv.

Første gang vi mødte ham, var i Udslusningsfængslet i Skejby. Han var ved at afslutte sin afsoning og skulle finde fodfæste i hverdagen udenfor. Snakkesalig og nysgerrig. Tydelig om, at han…

Jeg blev fyret, da de så min straffeattest
april 2026

“Jeg blev fyret, da de så min straffeattest”

Da Maria kom ud af fængslet som 22-årig, vidste hun, at hun ville noget andet med sit liv. Hun fik en prøvevagt i et supermarked, mødte op og passede sit…

Hvem ansætter egentlig en tidligere straffet?
april 2026

Hvem ansætter egentlig en tidligere straffet?

I dag var en gruppe indsatte samlet til Job Dag i Kragskovhede Fængsel, hvor virksomheder fortalte om deres arbejdsplads og om muligheden for at komme i job hos dem, når…

Back To Top