Skip to content

Værdien af relevante uddannelsesforløb i fængslerne

Én af High:fives to kerneopgaver, er at motivere vores samarbejdsvirksomheder til, i samarbejde med Kriminalforsorgen og os, at uddanne indsatte i fængslerne.

Virksomheden William Andersen & Søn er én af mange, der har indgået sådan et samarbejde. Det giver virksomheden mulighed for at uddanne dygtige folk inden for et fag, hvor der mangler arbejdskraft. Og står de selv og mangler en medarbejder, får de mulighed for at prikke en indsat på skulderen og tilbyde vedkommende arbejde under eller efter afsoning.

I dag afsluttes årets andet murerforløb i Kragskovhede Fængsel med William Andersen & Søn, og i efteråret starter det tredje forløb. De sidste 14 dage er de indsatte blevet undervist i:

  • Anvendelse af mørteltyper til murværk og puds
  • Tyndpudsede overflader – egen fremstillet mørtel
  • Vægkonstruktion – opstilling af letbeton
  • Porebeton – montage af plader og blokke
  • Opsætning af fliser

Alle 6 indsatte bestod forløbet og har nu både et AMU-bevis og en succesoplevelse med sig i rygsækken på deres videre færd mod en fremtid i selvforsørgelse.

Tak for et velsmurt samarbejde til Barbara, Erhvervs- og uddannelseskoordinator, og værkførerne i Kragskovhede Fængsel, samt Mads, ejer af William Andersen & Søn i Sindal, og Poul, som er ansat i virksomheden.

Det giver menneskelig og samfundsmæssig værdi at investere i indsatte i vores fængsler
Ønsker du at melde dig under fanerne af virksomheder, der er med til at tage et socialt ansvar, når de uddanner og ansætter fra fængslerne?
Så tøv ikke med at kontakte vores OPS-team (Offentligt-Privat Samarbejde i fængslerne) for en uforpligtende snak. Virksomhederne aflønnes naturligvis for arbejdet.

Du finder kontaktinformationer på High:fives OPS-team her: High:five – Kontakt

Kevin får en ny start hos CRH Concrete
maj 2026

De fleste kender Kevin for hans smil. Altid positiv.

Første gang vi mødte ham, var i Udslusningsfængslet i Skejby. Han var ved at afslutte sin afsoning og skulle finde fodfæste i hverdagen udenfor. Snakkesalig og nysgerrig. Tydelig om, at han…

Jeg blev fyret, da de så min straffeattest
april 2026

“Jeg blev fyret, da de så min straffeattest”

Da Maria kom ud af fængslet som 22-årig, vidste hun, at hun ville noget andet med sit liv. Hun fik en prøvevagt i et supermarked, mødte op og passede sit…

Hvem ansætter egentlig en tidligere straffet?
april 2026

Hvem ansætter egentlig en tidligere straffet?

I dag var en gruppe indsatte samlet til Job Dag i Kragskovhede Fængsel, hvor virksomheder fortalte om deres arbejdsplads og om muligheden for at komme i job hos dem, når…

Back To Top