Arbejder på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder

I Danmark findes tusindvis af mennesker, som gerne vil arbejde eller uddanne sig, men som mangler den fornødne opbakning til at gennemføre, eller som er forhindret i at få uddannelse eller arbejde på grund af deres kriminelle fortid.

Det kan være veluddannede eller uuddannede, ufaglærte eller faglærte, mænd eller kvinder, danskere eller udlændinge. De personer som High:five hjælper har vidt forskellige historier. Nogle har en enkel plet på straffeattesten for at stjæle en pakke tyggegummi, mens andre er kommet galt af sted et par gange. Fælles for dem alle er, at de vil yde en indsats for at få en normaltilværelse med arbejde eller uddannelse, men at de behøver hjælp til at komme videre i livet.

Straf
Et samfund, hvor ulovlige og uønskede handlinger ikke har en eller anden form for konsekvens, kan skabe anarki.

Det danske straffesystem er indrettet således, at alle skal have samme straf for samme handling, og set fra systemets side er det vel ”retfærdigt”, men for at behandle mennesker ens, skal man som bekendt behandle dem forskelligt, da mennesker er forskellige.

Det er High:fives erfaring, at to mennesker med samme dom bliver påvirket forskelligt af f.eks. at sidde i fængsel. Den ene kan opleve det som en ferie, hvor han eller hun får tid til at være sammen med ligestillede, den anden oplever samme straf traumatiserende og psykisk nedbrydende, og vil være påvirket resten af livet. Den ene lærte intet, den anden blev ødelagt.

”En passende straf” må derfor – under hensyn til handlingen, offeret og den almene retsopfattelse – tage udgangspunkt i den enkelte gerningsmand, men det kræver i hvert tilfælde en afklaring af gerningsmandens baggrund, nuværende situation, psykiske tilstand og motiv, før man kan tage endelig stilling.

Straffeattesterne
Det er vel forståeligt, at bankrøveren ikke kan få job ved kassen i banken, men det er næppe rimeligt, at graffitimaleren ikke kan – eller?

Det er Folketinget, der beslutter, om straffeattesterne skal eksistere, hvad der skal fremgå af dem, og hvor lang tid det skal fremgå.

Straffeattesterne bliver flittigt brugt, men de bliver også misbrugt
Det er værd at huske på, at unge, der har ”pletter” på deres straffeattest, er dem, der er blevet opdaget, og at der i samfundet findes mange mennesker, der egentlig burde have ”pletter” på deres ellers ”rene” straffeattest. Det er også værd at huske på, og at ”pletterne” på straffeattesten viser, hvad personen har gjort, men ikke hvad personen vil gøre i fremtiden.

”Pletten” indikere en straf, der er afsonet, og urimelig udelukkelse vil være en ”tillægsstraf”. En plettet straffeattest fortæller ikke, om personen ”tænker” i kriminalitet, og en ren straffeattest fortæller ikke, at personen ikke gør.

Mange virksomheder beder ansøgere fremsende en straffeattest sammen med ansøgningen, og det kan jo være klogt nok, når virksomheden har besluttet sig for, hvorfor de vil se den, og samtidig sætter sig ind i, hvad der står på den.

Mange virksomheder beder dog om straffeattesten uden at have gjort sig tanker om, hvilken kriminel fortid, de ikke kan acceptere til det konkrete job.

Samtidig oplever High:five, at virksomheden ikke forstår de mange paragraffer, der står på straffeattesten eller ikke orker at sætte sig ind i dem, og derfor afviser ansøgeren.

Virksomheden er derved med til at afskære personen fra muligheden for at få et normalt arbejdsliv, og giver samtidig en tillægsstraf, der hedder fortsat ledighed.