Når virkeligheden bliver virkelig
Den skarpe iagttager har bemærket, at High:five i samarbejde med fængslerne løbende inviterer virksomhederne på besøg bag tremmer.
Hvorfor? For at nedbryde fordomme!
Fordomme opstår, når holdninger udspringer af uvidenhed.
Fordomme blokerer for fornuft. Vi isolerer andre. Og dermed også os selv.
Der findes næppe den borger i Danmark, der ikke har en holdning til kriminelle, dømte, indsatte i fængslerne, fængslernes indretning osv.
Holdningerne udspringer ofte af fortællinger og korte klip på tv, og lagres som en ”udokumenteret sandhed”.
”Virkeligheden” er ofte noget andet. Den ser man først, når man selv møder den.
Forudsætningen for, at vi i High:five kan etablere jobs til tidligere straffede er, at de unge vil i arbejde, og at virksomhederne vil ansætte dem.
De unge, som vi møder, drømmer alle om at få et helt normalt liv.
Et liv med et arbejde, så de kan tjene en løn, få et sted at bo og stifte en familie.
Deres fordom er, at der ikke er nogen, der vil have dem.
Drømmen forbliver en drøm, og handlinger forbliver tidsfordriv uden mål.
På den anden side står virksomhederne. De mangler arbejdskraft. Ansatte, der kan og vil levere.
Den ”udokumenterede sandhed” omkring tidligere straffede gør målgruppen uinteressant.
Fordommene begrænser udsynet.
Når vi sammen med fængslerne, inviterer landets virksomheder på besøg bag murene, er det for at nedbryde fordomme og for at gøre virkeligheden virkelig.
Hvad vi har lært er, at indsigt øger viden, og viden nedbryder fordomme.
Når porten går op, åbner virkeligheden sig.
Det er ikke et luksushotel – tværtimod.
De indsatte går på arbejde eller uddanner sig i relevante emner.
Og de indsatte, som virksomheden møder, er almindelige unge med evner, håb og drømme.
Unge, der er misledt på deres vej igennem livet af dårlige rollemodeller eller dårlige beslutninger, og nu leder efter vejen tilbage.
Pulsen hos de unge stiger, når normaliteten banker på døren.
Drømmen bliver synlig og sandsynlig.
Med bankende hjerte stiller repræsentanten for de indsatte sig frem og fortæller om sig selv, fortiden, livet bag tremmer, håbet og drømmen. Ærligheden er slående.
Forskellighed mødes og bliver ét. Fordomme forsvinder. Forståelse opstår. Hænder rækkes frem.
Hvis vi alle turde møde virkeligheden, turde tale med og ikke om, turde forfølge vores nysgerrighed og åbne op for det ukendte, så blev vi klogere. Og kloge beslutninger udspringer af klogskab.