Når et menneske begår kriminalitet, skal han eller hun straffes. Der skal være en konsekvens.

At straffe lovovertrædelser skal afholde andre fra at gøre det samme. Det skal virke forebyggende. Fængslerne skal motivere dømte til at leve et lovligt liv efter afsoning. Det er også forebyggelse.

Samfundets mål er altså tydelige. Begår du kriminalitet, bliver du straffet. Du skal lade være med at begynde, og du skal stoppe, hvis du er i gang.

High:five møder hvert år hundredvis af straffede, der ønsker at leve et normalt, lovligt liv.
Samtidig møder vi hundredvis af virksomheder, der gerne vil ansætte dem.
Muligheden for at nå målet er altså til stede.

De fleste borgere i Danmark har nok en opfattelse af, at straf er tidsbegrænset.
Når en person dømmes til fængsel i fx 2 år, så hører straffen op om 2 år.
Men reglerne i samfundet gør, at straffen fortsætter.

Dømte pålægges at betale det, der kaldes ”sagens omkostninger”. Sagens omkostninger er dels løn til forsvareren, dels de omkostninger, som politiets efterforskning har medført. Staten lægger ud for regningen, men kræver pengene retur fra den dømte, og der tilskrives 8,05 % i rente per år – også mens den dømte afsoner.

I 2020 skyldte dømte staten 4,5 mia.kr. Om 10 år skønnes beløbet at være 13 mia.kr.
72 % af dem, der skylder, vurderes at være uden betalingsevne. De står for 80 % af gælden.

Som skatteborger tænker man, at det er rimeligt, at dømte skal betale de omkostninger, som samfundet har ved at bevise deres skyld. Men tallene viser, at vi kun får ganske få penge retur.

Forskningen viser samtidig, at mange dømte fastholdes i kriminalitet på grund af deres gæld, og i High:five møder vi mange dømte, der demotiveres af gælden, og som på grund af gældens størrelse og tilskrivningen af rente først vil være gældfri, når de når pensionsalderen.

Samfundet fastholder et krav, der er rimeligt for samfundet. Men er det rimeligt for de dømte, der har afsonet den dom, som domstolene har givet dem?

Faktum er, at reglerne begrænser det mål, vi som samfund har med at straffe. Faktum er også, at mange virksomheder venter på en arbejdskraft, som ikke kommer.

High:five har et forslag, der kan motivere flere løsladte til at gå i job efter dom:
Hvis en løsladt går i et lønnet, skattebetalt job efter afsoning, kan man undlade krav om tilbagebetaling og samtidig nedskrive gælden med det beløb, der betales i skat. Når den løsladte har været stabil i jobbet i en årrække, kan man slette resten af gælden. På den måde lykkes man med at undgå fortsat kriminalitet og samtidig få penge i statskassen.

Politikerne står foran en drøftelse af emnet, og det er mit håb, at de finder en løsning, der motiverer de dømte til at søge de job, som vores virksomheder mangler folk til.